Kost
Fuglekær er som udgangspunkt en sukkerfri institution. Vi tilbyder alle børn sund og varieret mad, og institutionen anvender ca. 80% økologiske råvarer i grundkosten. Vi forsøger at lære børnene gode spisevaner. Køkkenassistenten sammensætter maden, så børnene får en stor del af de næringsstoffer, som de dagligt har behov for. Vi følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Madplaner kan læses på opslagstavler i afdelingerne.
Vi serverer udelukkende modermælkserstatning, mælk og vand at drikke til div. måltider.
I Fuglekær vægter vi at måltiderne foregår i et trygt og rolig miljø. Derfor er børnene som udgangspunkt delt op i mindre faste spisegrupper tilknyttet en voksen. Her kan der spises i ro og mag, og der bliver snakket om maden, og hvad børnene ellers er optaget af.
Mad i Fuglekær
Vi tilbyder alle børn sund og varieret mad. Institutionen anvender ca. 80% økologiske råvarer. Vi forsøger at lære børnene gode spisevaner og køkkenassistenten sammensætter maden, så børnene får en stor del af de næringsstoffer, som de dagligt har behov for. Vi følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Madplaner kan læses på opslagstavler i afdelingen og på Aula.
Vi serverer udelukkende modermælks erstatning, mælk og vand at drikke til diverse måltider.
Hvis barnet ikke tåler særlige fødevarer, skal vi have en lægeerklæring. Fortæl os hvis barnet ikke må få kød eller ikke halalslagtet kød, så tilbydes der alternativt mad
Morgenmad
Børnene bliver tilbudt morgenmad i institutionen, hvis de møder inden 7.45. Morgenmads tilbuddet vil bestå af brød, havregrød, havregryn med rosiner og mælk, rugbrød med smøreost, samt mælk at drikke.
Eftermiddagsmad
Børnene bliver tilbudt frugt, efter sæson, samt et stykke hjemmebagt brød.
Mærkedage
Vi er som udgangspunkt sukkerfrie i Fuglekær. Det betyder at vi til fastelavn, afslutninger mv. servere en rosinbolle/alm. bolle. Ved forældre arrangementer bliver der serveret kaffe og the samt juice eller vand til børnene. Fødselsdage fejres med flag og sange og en gave fra institutionen (se fødselsdagspraksis på hjemmeside eller velkomstbrev). Ved ganske særlige lejligheder, som julefest og sommerfest serveres der kage, eller andet der indeholder sukker.