Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

I Fuglekær vægter vi, at måltiderne foregår i et trygt og rolig miljø. Derfor er børnene som udgangspunkt delt op i mindre faste spisegrupper tilknyttet en voksen. Her kan der spises i ro og mag, og der bliver snakket om maden, og hvad børnene ellers er optaget af.

Mad i vuggestuen

Vi tilbyder børn mellem 0-2,10 år en sund og varieret mad. Institutionen anvender ca. 80% økologiske råvarer. Vi forsøger at lære børnene gode spisevaner og køkkenassistenten sammensætter maden, så børnene får en stor del af de næringsstoffer, som de dagligt har behov for. Vi følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Madplaner kan læses på opslagstavler i afdelingen og på Tabulex.

Vi serverer udelukkende modermælks erstatning, mælk og vand at drikke til diverse måltider.

Hvis barnet ikke tåler særlige fødevarer, skal vi have en lægeerklæring. Fortæl os hvis barnet ikke må få kød eller ikke halalslagtet kød, så tilbydes der alternativt mad

Morgenmad

Børnene bliver tilbudt morgenmad i institutionen, hvis de møder inden 7.45. Morgenmads tilbuddet vil variere lidt, men vil typisk bestå af: brød, havregrød, havregryn med rosiner og mælk, rugbrød med smørost, samt mælk at drikke.

Madpakken

Børn over 2 år 10 måneder medbringer madpakke samt 1 stk. frugt til et eftermiddagsmåltid i Rødkælken og Mejsebo. Børnene får tilbudt brød om formiddagen.

Madpakke og frugt skal være tydeligt mærket med navn.

Madpakken er vigtig for dit barn – en omsorgsfuld hilsen hjemmefra. Indholdet skal være sundt, mættende og opfylde barnets behov for næring gennem mange timer.

Når du smører den, så læg kun det i, som du syntes er godt for dit barn. Barnet kan ikke selv administrere at gemme for eksempel dessert til sidst – og i Fuglekær bestemmer barnet selv, hvilken rækkefølge indholdet af madpakken spises i. Det mad som ikke spises, vil være i madkassen ved dagens slutning, så du kan se, hvad der er tilovers. Hvis der i en periode er for lidt skal vi nok give besked.

Vær opmærksom på at madkassen ikke må indeholde slik - og at slik optræder i mange former for eksempel som mælkesnitter, knoppers, yoghurt med slik mv.

Vær ligeledes opmærksom på at frugten ikke lægges i madpakken, men er i en ”pakke” for sig selv.

Mærkedage

Vi er som udgangspunkt sukkerfrie i Fuglekær. Det betyder at vi til fastelavn, afslutninger mv. servere en rosinbolle/alm. bolle. Ved forældre arrangementer, hvor der bliver serveret kaffe og the vil der være juice eller vand til børnene. Fødselsdage fejres med flag og sange og en gave fra institutionen (se fødselsdagspraksis på hjemmeside eller velkomstbrev). Ved ganske særlige lejligheder, som julefest og sommerfest serveres der kage, eller andet der indeholder sukker.