Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Målsætning for samvær og interaktion med børn i Fuglekær

I Fuglekær har vi et holistisk(det hele menneske) syn på mennesket og tænker verdenen som et multivers(meget mere komplekst end et univers). Vores måde at anskue verdenen på har sine ”rødder i” systemisk tænkning. Det betyder at vi tror på, at alt hvad vi som individ gør, påvirker andre og alt hvad andre gør, påvirker os. Vi er alle små systemer, der påvirker hinanden. Man kan beskrive det, som at familien er et system, institutionen er et system, børnenes fællesskab udenfor institutionen er et system, vores medarbejdergruppe er et system og så er der et ”hav” af små systemer i de større systemer. Man kan sige, at systemerne består af de relationer og interaktioner der foregår mellem alle menneskerne i systemerne: forældre, børn og medarbejdere. Når et barn har det svært, eller agere/taler uhensigtsmæssigt er det i et systemisk perspektiv, ikke barnets skyld, medarbejderens skyld, forældrenes skyld eller de andre børns skyld, - men det individerne/gruppen gør/siger og de interaktioner der foregår i systemet.

Vi er dog som medarbejdere forpligtede til hele tiden bevidst at ændre på konteksten, så børnene kan agere så positivt som muligt. Vi prioriterer løbende forpligtende processer, hvor vi drøfter de enkelte børn og den pædagogiske tilgang og bliver inspireret af faglitteratur og genbesøger/drøfter jævnligt vores daglige rutiner og Fuglekærs skriftlige dokumenter f.eks. vores inklusionsstrategi.                                                          

 Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang, hvor vi fokusere på det der virker og det vi gerne vil have mere af. Vi tror på at alle børn har de bedste intentioner og gør det bedste de kan og fortæller børnene hvad vi gerne vil have, at de skal gøre, fremfor hvad de ikke må.                                            

 Vi arbejder målrettet med hele konteksten omkring barnet/gruppen, altså hvordan vi som medarbejdere agere/taler og hvordan vi planlægger rammerne omkring barnet/børnene. Det betyder f.eks. at vi tilbyder større eller mindre fællesskaber til de enkelte børn, at nogle børn godt kan have lov til, at være alene inde f.eks. med en IPAD, når de har brug for det mv. dvs. at vi anerkender at børn er forskellige og kan have brug for noget forskelligt. Vi tror på at alle børn har brug for at blive set, guidet og mødt med konstruktiv feedback - både når de lykkes med tingene, og når tingene er udfordrende, eller konfliktfyldte. Vi tilstræber at møde børnene ud fra deres nærmeste udviklingszone.  Derfor prioriterer vi at have et tæt kendskab til de enkelte børn, ved at samtale med børnene, bruge DPU(dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse), pædagogernes involvering i leg(legemanuskripter) mv. Ved planlagte aktiviteter tilstræber vi, at der skabes plads til børnenes input og de enkelte børns ”dagsform”. Det kan betyde at et eller flere børn ikke laver helt det samme som resten af gruppen, at aktiviteten ændres en smule mv. Hovedpointen er at det skal være en meningsfuld lærende og sjov oplevelse for alle.

Det efterfølgende er en sammenfatning af medarbejdernes refleksioner ud fra dialogspørgsmål, over helt konkrete talemåder/handlinger, der skønnes at være gode måder at sikre denne systemiske praksis i Fuglekær.

Dialog spørgsmål til narrative perspektiver på inklusion

1)Hvad kan jeg gøre for at få øje på undtagelsesfortællingerne (foretrukne fortællinger) i stedet for at forstærke problemfortællingerne om et barn?

  • At have fokus på resurser frem for begrænsninger
  • Ved at finde det positive i en ”negativ handling”
  • Ved at se på barnets intension i stedet for handlingen
  • Vi skal fokusere på den rolle vi har hos børnene
  • Lave en fælles positiv fortælling/historie med barnet
  • Tage udgangspunkt i barnets interesser
  • Skille udfordringen/problemet fra barnet
  • Være opmærksom på vores egne/kollegaer negative fortællinger om børnene
  • Se på hvornår barnet ikke foretaget den problematiske adfærd
  • Anstrenge sig for at se barnet ud fra et andet perspektiv
  • Få øje på undtagelsesfortællingerne f.eks. i stedet for at sige han vil altid have sin klud -  kan man prøve på at få øje på, hvornår det er anderledes f.eks. han har aldrig klud på tur
  • Formulere sig hensigtsmæssigt f.eks. ikke sige: han piber og vil hele tiden holde i hånd ude på legepladsen, men i stedet sige han har brug for voksenkontakt, når han er ude og lege
  • Prøve at lægge mærke til, i hvilke situationer barnet ikke reagerer uhensigtsmæssigt
  • Være opmærksom på i hvilke børnesammensætning problemet IKKE opstår eller opstår i mindre grad
  • Prøve at sætte barnet i en anden kontekst
  • At vi tænker over eget ordbrug
  • Bruge eksternaliserende sprog
  • Skille problemet fra barnet
  • Se bag om intensionen
  • At vi er bevidste om de ord vi vælger at bruge, når vi løser en konflikt
  • Vi er alle forskellige og har hver vores virkelighedsopfattelse
  • Få fokus på den gode historie fortælling
  • Det er ikke barnet der er problemet, men det rundt om(konteksten)
  • ”Blæse” de positive sider af barnet op, dyrke det mere.
  • Bruge Marte meo - gør mere af det der virker
  • Lære af hinanden, kommunikation, hvad er bedst for barnet
  • Anstrenge sig for at få øje på det der ligger bag problemet
  • Det er ikke personen der er problemet – det er problemet der er problemet
  • Eks. En kollega fortæller. Han/hun slog på legepladsen. Jeg: hvad gjorde du så ? Dvs. åbne op for diskussion – hjælpe hinanden
  • Mennesker gør det godt, hvis de kan!
  • Lave sociale historier sammen med børnene
  • Få øje på egen(medarbejders) indflydelse/part/fastholdelse af barnets position
  • Huske på at børn ikke søger problemerne, men at der altid ligger en hændelse, eller flere hændelser forud for situationen

2)Hvad kan jeg gøre for at få øje på barnets intentioner (gode grunde til at handle, som barnet gør) fremfor de måske negative handlinger der er synlige?

  • Barnet slår måske fordi, det ikke kan udtrykke sig på en anden måde, men fordi det gerne vil lege med det andet barn
  • I stedet for at se på selve handlingen, så prøv dig frem og se hvad det er barnet egentlig vil (social, legetøj osv.)
  • Kigge på intentioner bag handlingen (i hvilke situationer gør barnet det)
  • Prøve at sætte sig i barnets sted, og huske sig selv på, at der er en intension bag enhver handling
  • Prøve at spørge ind til hvad det er barnet gerne vil/ønsker
  • Stoppe op i den konkrete situation, tænke mig om, hvorfor handler barnet som det gør
  • Tænke positivt, og ikke være forud dømmende
  • Huske at barnet også gør gode handlinger
  • Tænke positivt frem for negativt – undre sig
  • At vende forventningen til barnet fra negativ til positiv
  • Dyrke den gode historie – stjernestunderne
  • Være på forkant
  • Tale med sine kolleger, få andre perspektiver på situationen
  • Ikke lade sig irritere, men reflekterer over situationen i stedet for
  • Ikke bruge ord som altid og aldrig
  • Møde barnet anerkendende
  • Ikke tænke: sådan gør han/hun altid – men i stedet hvad er det han/hun vil?
  • Lægge mærke til, om der tegner sig et ”mønster”  - Hvis ”mønster” komme i forkøbet inden handling
  • Vente med dialog til barnet er faldet til ro
  • Gå på opdagelse i, hvornår noget lykkedes/går godt – i hvilken kontekst
  • Hvordan lykkedes det, hvilke situationer, og derefter gøre mere af det
  • Stop op og tænk – hvad kan der ligge bag handlingen. Hvordan handlede de andre børn/voksen?
  • Spørg ind til situationen, når der er ro på igen (hvad var det du ville?)
  • Være observerende i hverdagen + dele historier med kolleger – det kan føre til større forståelse af/for barnet
  • Bevidsthed om evt. neurologisk perspektiver
  • Spørge; hov hvad skete der der ?
  • Stoppe op og overvej før du handler, husk børn gør det godt, hvis de kan
  • Være observerende overfor børnenes leg – prøve at forstå legen og måske indgå i legen – møde barnet der hvor det er

3)Formuler sætninger, som eksternaliserende sprogbrug, både om det vil ville kalde positiv adfærd og om problematisk sprog/adfærd: (f.eks.: når vreden griber dig/du blev vist grebet af vrede, eller når du er den gode ven/der var du den gode ven): 

  • Den store røde vrede kigger frem nu
  • Jeg passer lige på den hånd, det gør ondt, når den rammer nogen
  • I stedet for: Han er altid vred: til tider kan vreden gribe ham
  • Han tager legetøjet fra de andre – hov armen kom lige til at tage legetøjet fra …er det fordi du gerne vil lege med ham/den, kom så spørge vi om han vil lege/finder vi en til dig
  • Barn skubber – hov armen kom lige til at skubbe – måske vil du gerne vil lege med… – kom skal jeg hjælpe dig
  • I stedet for at sige: han skubber hele tiden -  voldsomheden overmander ham – hvad mon han gerne vil opnå/prøver at fortælle?
  • Sætter sig tæt op af A. – din krop kom til at sidde helt op af A, er det fordi du gerne lege med A?
  • I stedet for du skal ikke skrige -  sikke en høj stemme, stemmen må gerne skrige herinde/udenfor
  • (barn råber)Jeg kan høre din stemme gerne vil sige noget, du må gerne tale med den lille stemme
  • A hiver B i håret  - din hånd kom til at hive B i håret, det er rarere for B når du aer det
  • Jeg så der skete noget inde i dig, hvad var det?
  • Hvad kan du gøre i stedet, når armene og benene gerne vil slå/sparke?
  • Du var en god ven da du hjalp f.eks. hjalp …. med tøjet
  • Der var du var god til at dele
  • Husk at bruge de gode ord i BH
  • Når de grimme ord vil ud, må du gøre det …..
  • Jeg kan se at sokken driller lidt, skal jeg hjælpe
  • Må jeg hjælpe dig med at finde glæden
  • Når vrede rammer dig, må du trampe i gulvet
  • Her i børnehaven siger vi stop, eller henter en voksen, hvis vi bliver uvenner

4)Formuler sætninger ud fra forståelsen om definitionsmagten og identitetsversionerne (mangel på erfaringer/handlemuligheder – opmærksomhed på nærmeste udviklingszone). Dvs. hvor den voksne tager ansvaret, eller hvor en problemadfærd beskrives, som hændelser, der ikke hører til personen: (f.eks. jeg vil gerne have du gør …, eller du/hun kom til at slå)?

  

  • 2 børn slår hinanden pga. legetøj – I ser helt vrede ud, kom skal vi prøve at lege med det sammen?
  • I stedet for: du skal ikke løbe – du må gerne gå
  • Du huskede at gøre det rigtige – det var godt/flot
  • Sige; du må gerne, i stedet for du må ikke
  • Han har et farverigt sprog
  • Du kunne se hun havde brug for hjælp, da der ikke lige var en voksen
  • Husk at sige hvad du gerne vil
  • Vil du sige ae
  • Du kom til at skubbe, se nu tager vi klodsen og giver den til X, og så kan i bygge sammen
  • Jeg vil gerne have du sætter dig på stolen lige som jeg gør (den voksne)
  • A skubber til B på bænken – jeg vil gerne have du sætter dig ved siden af B
  • A tager legetøj fra B – jeg vil gerne finde en bil til dig
  • Jeg vil gerne have du siger – hvad det er du vil have
  • Du kom til at slå – jeg vil gerne have du aer
  • Jeg vil gerne have du snakker med XXX – barnet skriger
  • De kommer altid for sent til samling – det sker ofte at de kommer for sent til samling
  • Du slår altid de andre børn – vil du gerne lege med de andre – så vil jeg hjælpe dig
  • Skal vi finde en dukke mere så i kan lege sammen
  • Barnet piber – hvad er det du vil have/gøre/fortælle mig?
  • R bliver frustreret fordi puslebrikker ikke passer i pladen – skal jeg hjælpe dig med at lægge brikkerne
  • Du må gerne sidde ned
  • I må gerne gå
  • Kom jeg hjælper dig
  • Du må gerne tegne på papiret
  • Du må gerne bede om hjælp
  • Du må gerne gå
  • Du må gerne bruge denne stol
  • Fortæl børnene hvad de godt må, i stedet for hvad de ikke må
  • Jeg vil gerne have at du bliver her
  • Du må gerne gå ud på legepladsen
  • Du må gerne blive siddende
  • Du leger med Lego – det ser sjovt ud
  • Du må gerne spille iPad
  • Hvis du har brug for at løbe, må du gå på legepladsen
  • Du må gerne grave med skovlen
  • Jeg vil gerne finde en bold du kan kaste med
  • Hov, du kom til at træde på ……., du må gerne passe på de andre børn
  • Det kan jeg ikke lide, jeg vil gerne have du stopper
  • Du må gerne sige stop, hvis du ikke kan lide det
  • Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde en anden leg
  • Du må gerne hoppe og danse i det bagerste rum, hvor der er plads
  • Da vi skulle skifte aktivitet blev hun utryg og reagerede ved at skrige
  • Jeg tror du gerne vil lege med ….
  • Jeg hjælper dig med at finde noget at lege med
  • Er der noget der er svært for dig?
  • Er der noget jeg kan hjælpe dig med?
  • Ej hvor var det godt, da du hjalp Peter med støvlerne
  • Hvor var det godt du hjalp – tak for det
  • Du hjalp mig med affaldsposerne, du er stærk
  • Du var en god ven, da du hjalp Per med at rydde op

Børn der har behov for særlig opmærksomhed – kapitel 2: Inklusion, når det lykkedes

1)Hvordan kan jeg justere mig ift. barnets signaler?

 

  • Ved at invitere og være insisterende
  • Ved at rumme barnets følelser med ord og krammere
  • Ved at sætte ord på situationen
  • Vise at jeg er der for barnet
  • Ved at være opmærksom og imødekommende over barnet
  • Ved at sætte sig selv i spil i mødet med barnet
  • Være bevidst om barnets signaler
  • Justere ind på barnets adfærd
  • Skabe gode positive relationer
  • Prøve at minimere ”problemet” omkring barnets trivsel
  • Ved at være opmærksom på barnets signaler
  • Ved at være nærværende og se barnets behov
  • Jeg sørger for at være imødekommende, og skabe den gode relation, som barnet har brug for
  • Være opmærksom på barnets ….. på min hjælp, vil han mig?
  • Bruge min prof.viden og være opmærksom på mine positive følelser/reaktioner ikke påvirker negativt eller forhindre en konstruktiv kommunikation, så barnet føler sig ekskluderet, misforstået og/eller alene med sine følelser

 2)Hvordan kan jeg som den voksne tage ansvaret for relationen, med det enkelte barn?

  • Have fokus på om alle børn er en del af en relation
    Se barnet og handle ud fra det. Tage initiativ til at skabe en relation og/eller leg med barnet
    Ved at se barnet og handle ud fra det du ser
    Ved at give det enkelte barn mulighed for at være en del af fællesskabet
    At være nærværende og skabe gode rammer for barnet, så dens hverdag bliver nemmere
    Nærvær/synlig, anerkendende tilgang, udgangspunktet i barnet, ansvarsbevidst, være bevidst om vigtigheden i den gode relation barn/voksen
    Ved jævnligt at vurdere en relation til alle børn, arbejde med de relationer der ”halter” (spisegrupper) mm.

3)Hvordan kan jeg hjælpe børnene med at blive relations kompetente?

  • At hjælpe barnet med at forstå andre børns behov og grænser
    Ved at hjælpe børn med at forstå andres grænser og sætte ord på egne
    Ved at støtte børnene i at skabe relationer
    Man skal sætte sig selv på spil – tage ansvar for relations dannelse
    Ved at være opmærksom på når det enkelte barn ikke trives/ikke har nogle legerelationer
    Ved at se barnet og hjælpe det videre
    Være med på sidelinjen når de leger med hinanden – gå foran, ved siden af, og bagved i …. Arbejde
    Prøve at hjælpe på vej med gode venskaber
    Ved ikke at skælde ud, men vise vejen
    Invitere barnet med i en leg
    Invitere barnet ind i relationer
    Prøve at sætte sig ind i hvad der er barnets ”vanskelighed”
    Fortælle dem hvad de kan/skal ”gøre” i stedet for hvad de IKKE skal/må
    Ved at sætte relations svage børn sammen med relations stærke børn
    Ved ikke at skælde ud
    Ved at guide og støtte, sætte ord på
    Ved at se barnets initiativ og støtte op om det